Ølnavne brugt i Danmark

I Danmark har øllet haft mange forskellige navne - efter bryggemåneden: vinterøl og martsøl, efter alder: gammelt øl og friskt øl, efter anledning: Festøl og arbejdsøl, efter hvor det blev drukket: kahytsøl, skibsøl, husholdningsøl, bordøl og kroøl. Nogle øl fik navn efter øllets styrke: ordinærtøl, stærkt øl mens andre ølnavne er mere bryggetekniske: Dobbeltøl, halvøl, tapøl, fadøl , bouteilleøl eller flaskeøl. Øllets smag og farve har naturligvis også bestemt noget; bitterøl, sødt øl og brunt øl giver sig selv; der er også blevet brygget rosmarinøl, lavendeløl og hjertensfrydøl i Danmark - men det er nu længe siden. Øllets kvalitet har ofte haft ikke mindst regnskabsmæssig betydning, en gammel note fra 1500-tallet beskriver det danske øl i tre kategorier: Fadebursøl, almindeligt øl og "det som værre er". Dette sidste øl er senere også blevet kaldt Jesu navn øl, fordi det blev givet til de fattige som bankede på og bad så mindeligt om lidt øl "i Jesu navn".

Det er ikke alle ølnavnene ovenfor som overlevede så længe, at de kom med på etiketterne, som jo først holdt sit indtog i Danmark omkring 1850. Nedenfor vises nogle etiketter med særlige navne. Mange af de nye ølnavne er ikke med, og man skal således ikke forvente at finde ølle-bølle og snaveøllen nedenfor.

Bemærk to sider med etiketter: A - K og L - V

A - B	B - H	H - K
Ølnavne brugt i Danmark L - V