|
Ølnavne
brugt i Danmark
I
Danmark har øllet haft mange forskellige navne - efter
bryggemåneden: vinterøl og martsøl, efter
alder: gammelt øl og friskt øl, efter anledning:
Festøl og arbejdsøl, efter hvor det blev drukket:
kahytsøl, skibsøl, husholdningsøl, bordøl
og kroøl. Nogle øl fik navn efter øllets
styrke: ordinærtøl, stærkt øl mens
andre ølnavne er mere bryggetekniske: Dobbeltøl,
halvøl, tapøl, fadøl , bouteilleøl
eller flaskeøl. Øllets smag og farve har naturligvis
også bestemt noget; bitterøl, sødt øl
og brunt øl giver sig selv; der er også blevet
brygget rosmarinøl, lavendeløl og hjertensfrydøl
i Danmark - men det er nu længe siden. Øllets
kvalitet har ofte haft ikke mindst regnskabsmæssig betydning,
en gammel note fra 1500-tallet beskriver det danske øl
i tre kategorier: Fadebursøl, almindeligt øl
og "det som værre er". Dette sidste øl
er senere også blevet kaldt Jesu navn øl, fordi
det blev givet til de fattige som bankede på og bad
så mindeligt om lidt øl "i Jesu navn".
Det
er ikke alle ølnavnene ovenfor som overlevede så
længe, at de kom med på etiketterne, som jo først
holdt sit indtog i Danmark omkring 1850. Nedenfor vises nogle
etiketter med særlige navne. Mange af de nye ølnavne
er ikke med, og man skal således ikke forvente at finde
ølle-bølle og snaveøllen nedenfor.
Bemærk
to sider med etiketter: A - K og L -
V
|