Martsøl er en af de helt - helt gamle danske øltyper.

Der findes skriftlige kilder tilbage til vikingerne der fortæller om martsmånedsøl. Øllet blev - som navnet antyder brygget i marts måned - allersenest. Der kendes beretninger om, at øllet blev brygget så tidligt som i januar-februar, og at man blev nød til at fore tønderne med høstøllet med ler, for at sikre at de holdt tæt. Øllet skulle nemlig ligge længe på tønden. Det skulle drikkes enten i hø-høsten eller i kornhøsten. Gamle husholdningsopskrifter nævner, at der skulle bruges 2-3 gange så meget humle som i almindeligt hverdagsøl til brygning af martsøl. Så kunne det bedre holde sig sommeren over. Bryggede man om sommeren var der alt for stor risiko for, at øllet blev surt. Køling var simpelthen ikke en mulighed.

Og her har vi så vores lokale danske vidnesbyrd om det tyske Reinheitsgeboot. Det er ikke så velkendt, men de tyske regler foreskriver - foruden at øl skal brygges af malt og humle - også at øl ikke må brygges om sommeren. Man kan betragte forskriftens forbud om brygning om sommeren som en praktisk forholdsregel mod ressourcespild. Denne øletiket vidner om, at vi blot har glemt at vi i Danmark ikke bryggede høstøl om sommeren.