Ølforretningen
Expres blev grundlagt i Århus i 1885 af Jens Skou. Hans ølforretning
solgte øl fra det store bayerskølbryggeri i byen:
Ceres. Omkring århundredeskiftet var hans ølforretning
den største aftapper og forhandler af Ceres øl i Jylland.
Mange af de mindre bryggerier i omegnen efterlignede Expres-etiketterne
for at "låne" lidt af forretningens renome.
I tiden
før århundredeskiftet bryggede de andre bryggerier
i Århus bare hvidtøl, men en del århusborgere
mente at kunne tage konkurrencen op med Ceres og dannede "De
forenede bryggerier i Aarhus". Man samlede Veilby Bryggeri,
Sjællandsgades Bryggeri, Nørrebro Bryggeri og Bryggeriet
Godthåb i det nye selskab og bestemte at bygge et nyt bryggeri
i Aarhus: Bryggeriet Trøjborg.
Bryggeriet
blev færdigt i i år 1900 og da brygningen begyndte blev
de fire hvidtølsbryggerier blev nedlagt. Men konkurrencen
med Ceres blev endda meget hård - ølkrigen i Aarhus
er konkurrencen senere blevet kaldt.
I januar
1903 gik Bryggeriet Trøjborg i likvidation og man søgte
efter købere til bryggeriet; men det var helt umuligt. Trøjborg
fandt på noget andet - det lykkedes at overtale Jens Skou
til at forhandle Trøjborg øl.
|