Tuborg
blev anlagt i Hellerup nord for København primært som
et eksportbryggeri - i øvrigt efter at flere norske bryggerier
havde haft succes med denne type virksomhed. Man turde ikke tage
konkurrencen op med de to Carlsberg bryggerier. Men i de første
år gav eksportøllet tab mens salget på hjemmemarkedet
eksploderede. Tuborg lagde hurtigt produktionen om efter de øltyper
der blev efterspurgt herhjemme.
Tuborgs
første Pilsner kan vi takke en nordmand for, nemlig Hans
Bekkevold, som i 1881 påbegyndte brygningen af Pilsnerøl
og etiketten er således herfra. I bestyrelses-protokollen
fra 26. marts 1881 står blot, "at formanden meddelte,
at der var bleven gjort forsøg på at tilvirke en ganske
let qvalitetsøl".
Denne øltype brygget som i Pilsen, havde gået sin sejrsgang
igennem hele Tyskland.
Men
introduktionen af Tuborg pilsner blev et vendepunkt i konkurrencen
med Carlsberg idet
pilsnerøl på flaske hurtigt blev knyttet sammen med
Tuborg.
Kort
tid efter kom der Pilsner øl fra P. Petersens Eksporbryggeri
i Sønderborg på markedet, men på den tid var
Sønderborg tysk.
|