Esbjerg
var i 1880-erne og 90-erne Danmarks mini-Amerika. Der var stor økonomisk
vækst, stor tilflytning af nye beboere og mange søgte
lykken her.Esbjerg fik i 1896 sit eget bayerskølbryggeri
som en række af byens etablerede borgere stod i spidsen for.
Et
af argumenterne for bryggeriet var at der blev importeret alt for
meget øl udefra. Annoncer fra samtidens aviser viser at øllet
kom fra Bie i Hobro, Horsens Bryghus og så naturligvis fra
Carlsberg, Tuborg og De forenede Bryggerier i København.
Det
var derfor naturligt at kalde det nye bryggeries pilsner for Esbjerg
Pilsner så der var tydelig forskel. Bryggeriet var et aktieselskab
men nåede kun at udbetale udbytte i 2 år, derefter var
der underskud på driften. I 1901 gik bryggeriet konkurs, men
fortsatte med nye ejere under navnet Esbjerg Bryghus til 1917.
|