Dejlig hvidtøl no 1 uden bryggerinavn.

I den tidlige bryggerihistorie var det almindeligt at bryggerierne ikke interesserede sig for kunderne - øllet blev solgt til høkere og gæstgivere i tønder, som solgte videre i potter og krus eller aftappede på flasker med egen etiket. Ofte var aftapningen børnearbejde, og hygiejnen og kvaliteten var derfor ikke altid i top.

Omkring 1880-erne begyndte bryggerierne derfor at autorisere aftapperne eller selv at aftappe øllet i på flasker. Det betød at etiketterne blev mere standardiserede og at de altid bar bryggeriets navn.

Denne øletiket er meget tidlig, og så af en anden årsag: Dens farve er lilla! Den passer således ikke ind i det farvemønster der senere kom til at gælde for hvidtøller: prima hvidtøl i rød, hvidtøl no 1 i blå og no 2 i brun, skibsøl i grøn.