1 Du er her // Sjove historier / Øl og el / Mastetop pilsner
 
Ca. 1980 Ceres Maste TOP pilsner  

Firmaetiketter er et kapitel for sig selv i enhver øletiketsamling - der er utroligt mange og visse kan være svære at få fat i selvom de ikke er særligt gamle. Andre som denne fra Skærbækværket i Skærbæk er helt almindelige.

I 60-erne begyndte specielt de mindre bryggerier at lave etiketter til firmaer - og i 70-erne tog det overhånd. Clouet var at et firma kunne tilbyde øl med eget logo på til en personalefest, til en indvielse af en ny bygning eller f.eks. til en kundejulegave. Specielt Faxe bryggeri, Bryggeriet Vestfyen og Svendborg Bryghus bryggede mange forskellige af disse firmaøl. Større bryggerier som Carlsberg har stort set ikke lavet firmaøl (undtaget er en øl til Tivoli som de vist også ejer aktier i).

Jeg har engang hørt at omkostningerne ved at stoppe tappekolonnen, skifte til firmaetiketter, køre en mindre ordre stoppe igen var 5 kr. pr øl. Og så kørte båndet så hurtigt at man ikke kunne lave mindre end 10 paller. Jeg ved ikke om det er rigtigt men i dag er det stort set bare Hancock og Thisted som laver firmaøl - og ikke særligt mange af dem.

 
 
copyright © 2001 by Netetiket, Øletiketter og bryggerihistorie søges, mail til mig på flemming@netetiket.dk