1 Du er her // Sjove historier / Danske helte / Bering Bryg
 
1959 Bering bryg fra Ceres  

Vitus Jonassen Bering er en af de helt store danske opdagelsesrejsende. Som ganske ung gik han til søs og efter et par år mødte han en norskfødt russisk admiral som opfordrede ham til at gå i tjeneste i den russiske Marine.

Efter 18 års tjeneste blev Kaptajn af første grad og han blev lige efter af Peter den Store udnævnt til chef for den første Kamtschadalske Ekspedition, der havde til opgave at undersøge om Amerika og Asien var landfaste med hinanden Nord om "det stille hav" som det hed den gang. Det lykkedes ikke på den første ekspedition, og Bering byggede indtil flere skibe og satte adskillige ekspeditioner i gang.

I 1741 påbegyndte han en stor ekspedition med 500 mand hvor sygdom og storme ødelagde alle planer. Efter en 5 måneder lang odysse på stillehavet blev skibet imod den dødsyge Berings ønske sat på land på Beringøen hvor det blev slået til vrag. Mandskabet gravede sig ned i sandhuller ved en bjergbæk og levede af hvalkød og robbekød indtil det var muligt at vende tilbage til Kamtschatka. 31 døde af skørbug og Bering var blandt dem. I mit leksikon står der: "hans planers storhed, hans utrættelige energi og hans ædle karakter vil altid sikre ham en smuk plads blandt verdens søfarere".

Her er beviset: Bering Bryg!

 
 
copyright © 2001 by Netetiket, Øletiketter og bryggerihistorie søges, mail til mig på flemming@netetiket.dk