1 Du er her // Sjove historier / Aftappere / Expres2
 
ca 1900 Ceres lager øl aftappet af Expres  

Den 16 februar 1903 meddelte i en annonce Bryggeriet Trøjborg at man havde overtaget Jens Skous ølforretning Expres og at man overdragede eneforhandlingen af Trøjborgs øl til ham. I den samme annonce takkede Jens Skou hans kunder i land og by for udvist velvilje og håbede at samme velvilje ville blive udvist mod ham såvel af nye som af gamle kunder.

Expres beholdt sine etiketter og skiftede blot navnet Ceres ud med Trøjborg. Og da forbrugere jo er vanemennesker måtte Ceres indrykke annoncer med følgende ordlyd: Husk på, når de forlanger Ceres-Øl at se efter om Etiketten Tydeligt bærer navnet Ceres. NB Hr. Jens Skou har opørt at forhandle Ceres Øl.

Men kampen for Trøjborg var tabt, og efter godt et år tog Jens Skou også Ny Carlsberg og Gamle Carlsbergs ølsorter i forhandling. Trøjborg måtte i 1905 sælge til Ceres, som straks lukkede bryggeriet og satte bygninger og maskiner til salg. Det sidste øl lod man i øvrigt løbe hele vejen ad Niels Juelsgade ud i Århusbugten.

Ceres vandt ølkrigen i Århus, men havde i de fem år tabt så mange penge at Ceres valgte ikke at fejre bryggeriets 50 års jubilæum i 1906.

 
 
copyright © 2001 by Netetiket, Øletiketter og bryggerihistorie søges, mail til mig på flemming@netetiket.dk