1 Du er her // Lager og Pilsner/ Tuborg / Tuborg krise-etiket pilsner
 
1947 eller 1948 Kriseøl fra Tuborg  

I tiden efter 2. verdenskrig var der som bekendt mangel på mangt og meget - men også på papir. En af konsekvenserne var, at trykkerierne havde svært ved at få leveret papir, og derfor fik bryggerierne også besvær med at få etiketter.

Tuborg løste problemet ved i en overgang i 1947 skiftevis at bruge halsetiketter og brystetiketter. Efter en tid introducerede Tuborg ligesom mange andre bryggerier etiketter i ca. 2/3 størrelse af de normale.

De fleste bryggerier lavede designet af deres etiketter om, så det passede til en firkantet etiket, så sparede man også "fraklippet" fra de buede former. Men som et af de eneste bryggerier bevarede Tuborg sin etiketteform, og udnyttede pladsen udenom til forskellige reklamepåfund.

Her er et eksempel, hvor Tuborgs Pilsner er omkranset af noderne til en populærmelodi med teksten: Kommer der ikke snart en Tuborg til mig.

I 1948 fik man igen papir nok, og man gik over til etiketter i normal størrelse.

 

 
 
copyright © 2001 by Netetiket, Øletiketter og bryggerihistorie søges, mail til mig på flemming@netetiket.dk